RUNDT OM ÆRØGÅRDEN

Ærø er fuld af oplevelser!

 

Om du er til kunst og kultur, underskøn natur, fred og ro eller en aktiv ferie – du finder det hele på Ærø.

Mulighederne er mange – valget er dit. Og så er de offentlige busser på Ærø ganske gratis, så du nemt og bekvemt kan komme rundt på hele øen.

HAVET

Kleven og det omkringliggende farvand er særdeles velegnet til kajakker. Tag en tur langs Klevens meget smukke kystlinje i lukkede og rolige farvande.

Kleven havn indbyder ikke til badning, men Ommel har sin egen lille fine sandstrand ud mod Østersøen. Herudover er Ommelshoved et yndet badested.

 

STOR HAVE MED BÅLKØKKEN

Ærøgården har 2 hektar jord direkte ned til vandet og Kleven Havn. Frugthaven består af en stor plæne med blomme-, æble- og pæretræer, en stor terrasse, hængekøjer og en trampolin. Haven indbyder til leg og afslapning. Det er her man hænger ud.
Vi har etableret udendørskøkken til fri afbenyttelse.

 

CYKEL OG VANDRETURE

Der er meget at se på Ærø, mange småveje og anlagte cykelstier.
En tur til Marstal, tre kilometer fra Ommel, er et must. Besøg Søfartsmuseet, som både er for børn og voksne. 
Gå ombord på den nybyggede skonnert `Buena Vista´ og mærk historiens vingesus fra dengang Marstal var sømændenes hovedstad. 

FISKERI

Vi fisker for at få noget at spise, og vi fisker med garn, der sættes om aftenen og hentes tidlig næste morgen.
Man kan også tage en spinne- eller fluestang og afprøve noget af det fineste ørredvand i Danmark. Vi kender et par spots, der nok kan kaste en ørred af sig.

 

STIER

Kortlagte vandrestier på øen er en del af `Øhavsstien´. Kom væk fra alfarvej og helt tæt på naturen.
Er man ikke til cykling og vandring er bussen fra Marstal over Ærøskøbing til Søby gratis.
Der er ligeledes gratis bustransport fra Ommel til Marstal om tirsdagen og fredagen. Derudover kan man på hverdage køre gratis med skolebussen.

 

 

ADRESSE

Kirkevejen 16, Ommel
5960 Marstal

KONTAKT OS

Tlf.: +45 52301307   

E-mail: Kontakt@Ærøgården.dk

FØLG OS PÅ FACEBOOK

  • Facebook Reflection